Hvordan renser jeg mine piercingsmykker?
For at forlænge levetiden på dit piercingsmykke og for at holde det smukt i længere tid kan du gøre følgende:
1) Fjern alt skidt med isotonisk saltvand:
Lad dit smykke blive dækket af et lag isotonisk saltvand i et par minutter og ryst det let. Lad det derefter ligge i endnu et par minutter. Skyld det derefter helt rent med rent koldt vand. Lad så smykket lufttørre eller brug en ren klud. Husk altid at få alt saltvand skyllet af og slut af med trin tre.
2) Brug antibakteriel sæbe for at undgå grimme lugte:
Gnid smykket ind i antibakteriel sæbe og vær sikker på at det kommer rundt i alle kroge og kanter. Skyld det rent med koldt vand. Hvis dit smykke er belagt, så lad det lufttørre. Vær opmærksom på at papir eller servietter kan lave små ridser i overfladen på belægninger, så undgå at bruge disse.
3) Poler dit piercingsmykke med en microfiber klud
Med belægninger såsom guld eller andet, bør du undgå at polere dit smykke for hårdt. Med tiden vil du risikere at belægningen hurtigere forsvinder. Så gør det med let hånd, men du skal stadig være grundig så der ikke er vandmærker eller andet tilbage.
Med smykker som ikke er belagte, såsom ren guld eller stål, kan du bruge mere kraft og opnå et bedre resultat.
4) Opbevar det korrekt
Når du ikke bruger dine smykker, så opbevar dem i et smykkeskrin. Mørkt, tørt og med et indvendigt fór så smykket ikke får ridser.
5) Det vigtigste:
Fjern dine piercingsmykker når du skal bade, svømme, træne eller svede meget. Præcis som du gør med en halskæde, armbånd eller enhver anden type smykker. Det vil have en enorm indvirkning på hvordan dine smykker vil se ud på lang sigt.