Kan 14 karat guld give allergi?
Når det kommer til guldsmykker, så forhandler vi kun 14 karat. Det gør vi fordi det er godt egnet til brug i piercinger, grundet den høje mængde ren guld og fordi det stadig er et fast materiale.
- Ren guld er fra naturens side 24 karat og det vil være for blødt til at bruge som piercingsmykke. Piercingsmykker med for høj mængde guld bliver let deforme. Derfor mixes der andre materialer i guldet også, for at give det en bedre fasthed.
- Når 24 karat blandes ned til 14 karat, kommer man flere forskellige materialer i. Desværre er en af dem en meget lille andel nikkel. Dog er denne del ikke nok til at foretage en egentlig allergi og mange vil sågar prøve at påstå at de er nikkelfrie.
- Men det kan stadig give problemer for personer med allerede udviklet allergi. Har du allerede udviklet nikkelallergi, bør du muligvis undgå 14 karat guld. For selvom der kun er tale om spor (dvs. mindre end én procent) af nikkel i, vil du sandsynligvis også kunne reagere på en af de andre materialer som er i smykket i en noget højere koncentrat. F.eks. kobolt eller palladium. Så selvom der er tale om smykker af meget høj kvalitet, så vil det stadig kunne give problemer hvis man allerede har udviklet allergi. Men generelt kan man sige, at hvis du kan gå med et guld armbånd, ring eller halskæde, så kan du også bruge et guld piercingsmykke.